Noget om vacciner og vaccination hos kat​

​Noget om vacciner og vaccination hos kat

Når man vaccinerer, giver man sygdommen i en mild grad, så kroppen kan reagere på det, og lave antistoffer (Antistoffer er en del af kroppens immunforsvar, som hjælper med at beskytte mod udbrud af den sygdom man vaccinerer for.)

Det er derfor altid vigtigt, at man kun vaccinerer et raskt dyr. Hvis de har sygdom af forskellig art i kroppen, kan de ikke reagere ordentlig på vaccinen, og har heller ikke brug for at få tilført ekstra ting, som deres immunforsvar skal reagere på.

Derfor vaccinerer man altid kun dyr, man mener er raske.

Hvilke sygdomme vaccinerer man katte for i Danmark?

Der findes mange forskellige sygdomme, man kan vaccinere imod, hos kat er de mest almindelige i Danmark:

Kattesyge:Er en parvovirus giver: Appetittab, opkast, diarré, feber (høj), flåd fra næse og øjne samt dehydrering der i værste fald kan fører til chok. Hvis killinger smittes i de første levedøgn eller under drægtigheden, sker der skade på udviklingen af deres hjerne, så de f.eks. ikke kan gå. Dødeligheden er høj hos smittede katte.

Katteinfluenza: Er en samlet betegnelse for forskellige luftvejsinfektioner hos kat. Mange af dem skyldes enten Felin Herpesvirus-1 eller Calicivirus. Dødeligheden er ikke stor hos de katte, der får disse sygdomme. De katte, der dør af det, er ofte katte, der ikke har en ejer til at passe sig og tage katten til dyrlæge for at få styr på eventuelle følgesygdomme, samt sørge for kærlig omsorg og madning.

Herpesvirus: En infektion med Felin Herpesvirus gør at katten bliver nedstemt, får øjenbetændelse og nysen, flåd fra næsen, nedsat appetit og feber (ikke voldsom høj).

Felin Calicivirus: Felin Calicivirus kan både give milde og svære symptomer, da der findes flere forskellige stammer af virus. I mild grad giver Calicivirus appetittab, let feber, let flåd fra næse og øjne, nysen og små sår på næse og tunge. 

I svære tilfælde får katten feber, øjenbetændelse, løbende næse og eventuelt lungebetændelse. Desuden bliver katten nedstemt, taber appetitten og får større sår i mundhulen. Sårene i mundhulen gør, at katten savler. Hos nogle katte giver Calicivirus tillige ledbetændelse, der ofte vil vise sig som en halthed, der skifter fra ben til ben. I sjældne tilfælde kan de indre organer angribes og den kan være dødelig.

Chlamydia: Giver øjenbetændelse samt eventuelt snue.

Smitsom Leucæmi: Hos kat findes en virus som giver Leucæmi. Den smitter især gennem spyt, så katte får den ved at deltage i slagsmål med andre katte, dele madskål med dem, soignere dem eller ved parrring. Dette er en virus der næsten altid er dødelig da kun 10 % både overlever og renser sig for virus igen.

Man aftaler i samarbejde med sin dyrlæge, hvilke sygdomme man mener, at ens eget dyr har brug for beskyttelse imod. 

For eksempel har en indekat, der ikke kommer i pension eller i forbindelse med andre katte, ikke brug for at blive vaccineret for influenza og leucæmi, hvorimod kattesyge godt kan smitte passivt via ejer eller lopper eller lignende.

Hvor tit og hvornår skal man så vaccinere?

Der er mange ting, der skal tages med i betragtning.

En ting at tage med i betragtning, er typen af sygdom man vaccinerer for, da der er forskel på kroppens reaktion på forskellige typer af vacciner.

Her er lidt om de forskellige vacciners virkning:

Kattesyge: Nogle typer af vacciner reagerer kroppen kraftigt og effektivt på. Kattesyge er en af de vacciner, der giver effektiv og langvarig beskyttelse. Når først katten er basisvaccineret som killing og derefter har fået sin første vaccine som voksen, er den beskyttet mod kattesyge i mindst tre år.

Katteinfluenza og Chlamydia: ( Herpes, Calici og Chlamydia) Kattens krop reagerer ikke så effektivt på vaccinen, og virkningen holder kun op til et år.

Katteleucæmi: Denne vaccine skal også gives årligt for fuld beskyttelse i de områder, hvor man ser smitsom Leucæmi.

Udover selve vaccinernes virkning, er der flere andre ting at tage i betragtning. når man skal vurdere, hvor tit katten skal vaccineres.

Unge dyr er meget dårligere til at reagere på vacciner, end ældre, så derfor kræver killinger flere vaccinationer i træk, for at vi kan være sikre på, at de virker, som de skal.

Dyrets race og almindelige helbredstilstand tages også med i betragtning, og killinger skal helst have fået ormebehandling før vaccination, så immunforsvaret kan reagere så kraftigt som muligt på vaccinen.

Katte bliver ifølge lovgivningen hos deres mor indtil de er 12 uger, så dem vaccinerer man typisk de første gange ved 12 og 16 ugers alderen. Hvis man stopper før 16 ugers alderen, regner man med, at 1/3 af kattene, ikke vil være beskyttet godt nok.

Dyreklinikken v/Dyrlæge Kathe Rasmussen​

CVR: 13278474

Nørregade 20,

8850 Bjerringbro​