Butik
I butikken har vi ting til både hund, kat, gnaver og fugl. Vi forhandler produkter fra flere af de førende forhandlere af dyreartikler samt en del mindre
Foder
En meget vigtig del af dyrs sundhed er deres ernæring. God ernæring forebygger hos hund og kat, ligesom hos mennesker, en del sygdomme. Her på klinikken lægger vi vægt på at forhandle godt kvalitetsfoder, sammensat nøjagtig efter dyrenes behov, og da hunde, og i endnu højere grad katte, fra naturens side er kødspisere, lægger vi blandt andet vægt på, at kødindholdet i foderet er højt. Vi har mange muligheder for at hjælpe med at finde det foder, der passer til det enkelte dyr, både for at fodre sundt og forebyggende og for at hjælpe, hvis forskellige sygdomme plager dyrene.
Mange mennesker ved f.eks. ikke at rigtig mange dyr med gigtsmerter og stive led, kan hjælpes til at bedre liv ved at spise specielt gigtfoder. Det er utroligt at se et gammelt dyr blomstre op og få mere bevægelighed, bare ved at skifte foder!
Mange mennesker ved heller ikke, at hvalpefoder til de store racer skal sammensættes så de vokser så langsomt som muligt og helst skal indeholde Glucosamin, for at minimere risikoen for ledproblemer.
Her på dyreklinikken forhandler vi foder til hund og kat fra 3 foderfirmaer: Hills, Royal Canin og Eukanuba. Eukanuba fremstiller også kattefoderet Iams, som vi også forhandler.
Alle tre dækker de grundlæggende behov både hos hund og kat, og priserne ligger også nogenlunde i samme niveau. Fælles for foderet er, at kødindholdet i foderet er højt, i modsætning til meget foder vi ser andre steder, og at vitamin og mineralindholdet i foderet nøje afstemmes efter dyrets alder og race/størrelse. Ligeledes er det fælles for de tre foderfirmaer, at de forsker i ernæring hos hund og kat, så foderet altid kan sammensættes efter, hvad den nyeste forskning viser. Går man efter et godt forebyggende basisfoder, er det derfor ofte en smagssag fra hundens side, hvad der er bedst at vælge.
Mange dyr har brug for støtte i deres foder til problemer som allergi, nyresten og overvægt mv. Her har firmaerne også forskellige diæter til disse behov. Er du i tvivl om, hvad foder der egner sig bedst til din hund eller kat, står vi altid klar til at hjælpe med at vejlede.
Orijen
Vi forhandler nu også ORIJEN. Det fås til både hund og kat, og har et højt indhold af kød (op mod 80% - det kan ingen hund brokke sig over) samt et varieret indhold af frugt og grøntsager. ORIJEN indeholder desuden meget få kulhydrater. En brochure med flere detaljer kan fås på klinikken.

Legetøj
Legetøjet har vi meget af i butikken. Her er alt fra mus med lyd til aktivitetsbolde. Vi har altid et stort udvalg, der ofte varierer i indhold, da vi tit bestiller nye ting hjem fra de mange firmaer. Leder du efter noget, vi ikke har, er vi altid klar på at gøre en indsats for at finde det og bestille det hjem.
Plejemidler
Der findes mange forskellige måder at støtte dit dyr hverdagen. Loppemidler, shampoo, tandpasta, kattemalt mv. er nogle af de ting, som kan blive nødvendige, alt efter hvad liv dyret lever. En ting som loppemiddel er i stort set alle hunde og kattes tilfælde en god ide, også før dyret får lopper. Hvis dyret først har lopper, kan der nemlig gå op til 9 måneder før huset igen er loppefrit!
Tilbehør
Hundens behov er langt fra kun foder og gåture. Den har også brug for alt fra seng og madskål til snore og halsbånd eller sele. På klinikken har vi sådanne ting i mange forskellige farver, former og materialer. Mangler vi noget af det du ønsker, har vi mange store kataloger, hvor vi med stor sandsynlighed kan finde det, du søger.