​Medarbejdere

Kathe Rasmussen

Dyrlæge 1987, herefter assistent i Søborg og Helsinge. Etablerede Dyreklinikken i oktober 1989, i lokaler i familiens hus på Nørregade i Bjerringbro. Købte i 2003 den gamle Købmandsgård på Nørregade 20 i Bjerringbro og byggede det om til en dejlig dyreklinik, hvor der også er plads til salg af plejemidler, foder og tilbehør.

Særlige interesser: hudsygdomme, adfærd, ernæring.

Medlem af Den Danske Dyrlægeforening, sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr, Dansk Selskab for Veterinær Etologi (adfærd) FECAVA (den europæiske sammenslutning af kæledyrsdyrlæger) samt netværksgruppe med interessefællesskab, deltager i kurser og danske og internationale kongresser, 4-10 kursusdage årligt.​

​​

Anne Christensen

Anne er uddannet først i butik og derefter som sygehjælper. 

Hun har været ansat på Dyreklinikken fra august 1999. 

Anne er vores blæksprutte! Hun deltager som hjælper på klinikken, sørger for butikken er fyldt op, tager telefonen og ekspederer i butikken. 

Anne efteruddanner sig især ved at deltage i kurser om ernæring af hund og kat. ​

Sarah Lykke Petersen

Ansat per 1/1-2009 som klinikmedhjælper. 

Sarah passer diverse funktioner som vi har på klinikken, dvs. bestiller varer, passer telefon, betjener kunder i butikken, samt står for bogføring/administration. 

Sarah hjælper til hvor der er behov.

Hun deltager årligt i ernæringskurser til hund og kat.

Desuden har hun stor erfaring med heste, da hun rider, avler og underviser.​

​​

Marloes Smits - van der Hoeven

Marloes blev ansat på klinikken den 1/7-2014. 

Hun er uddannet dyrlæge fra Holland, hvor hun også er født og opvokset.

Særlige interesser: Tænder på hund og kat.

​På klinikken er Marloes vores tandspecialist. Hun beskæftiger sig mest med tandrens, tandrøntgen og tandoperationer. Det vil som regel være hende, der behandler jeres dyr, hvis de skal ind til tandrens, tandrøntgen eller hvis der er tænder, der skal opereres ud.

Marloes deltager årligt i kurser og kongresser, som omhandler tænder på hunde og katte.

Christina Svenstrup Nejst

Ansat som autoriseret veterinærsygeplejerske på klinikken
per 1/12-2015. (Er på barsel frem til maj 2018)

 

Christina assisterer ofte ved operationer og tandbehandlinger og tager sig af de indlagte dyr. Hun har stor interesse indenfor tænder og er ofte at finde i fuld gang med at tandrense eller tage tandrøntgenbilleder. Hun træffes desuden i telefonen og skranken, hvor hun vil være behjælpelig med at svare på spørgsmål. Det er ofte Christina, som tager sig af negleklip og suturfjernelse, samt passer hjemmesiden og facebook.

 

Hjemme har Christina en (måske lidt for) robust huskat ved navn Ham-Hammy-Ham-Mis.
Hun har desuden en svaghed for specielt røde katte, maine-coons og labradors.

Der ud over har hun høns, kaniner og forskellige ænder hjemme på gården. 

Nyeste tilflyttere er gederne Gorm, Victor og Vera.

​​

​Katrine Belahcene

​Ansat som veterinærsygeplejerskeelev på klinikken per 1/2-2017.

Katrine assisterer ved behandlinger og operationer og hjælper også til i butik og skranke. Ligeledes vil i også kunne træffe hende i telefonen når i ringer til klinikken. 

Katrine skal på skole første gang til august 2017.

Derhjemme har Katrine en Cairn Terrier, Sofus, som i marts 2017 fyldte 1 år, men stadig opfører sig meget hvalpet og elsker at hilse på nye mennesker. 

Sofus er meget heldig, da han har fået lov til at blive klinikhund, og kommer derfor med på arbejde hver dag. Katrine har derudover en lidt rund kat derhjemme, som elsker gulvvarmen på badeværelset.

 

​​

Trine Møller Jensen

Ansat som autoriseret veterinærsygeplejerske i et barselsvikariat fra d. 1/9-2017.

Trine vil i perioden, hvor Christina er på barsel, varetage hendes opgaver og I vil derfor både kunne møde hende i telefonen, skranken og assisterende til operationer og tandrens.​

I hjemmet har hun en ældre hund "Hektor" på 13 år.

Dyreklinikken v/Dyrlæge Kathe Rasmussen​

CVR: 13278474

Nørregade 20,

8850 Bjerringbro​